Arrangementer i 2017

Mærk pulsen. Mød magien.

Fra den 29. juni til den 2. juli 2017 kan Aalborg se frem til masser af idræt i byens haller, stadions og pladser, masser af idrætsglade danskere og masser af god stemning, når byen slår dørene op for Landsstævnet - også kaldet L2017 - med sloganet "Mærk pulsen. Mød magien".

DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival, og hvert fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. 

Deltagere

Det forventes, at 25.000 deltagere vil finde vej til Landsstævnet i Aalborg. Deltagerne i Landsstævnet fordeler sig over alle aldre og livsfaser. I 2013 var der en overvægt af unge deltagere, hvor 45% var under 30 år. 

Alle kan være med til Landsstævnet, og man behøver ikke at være medlem af en forening for at deltage.

Når man deltager i Landsstævnet, kan man selv sammensætte sit program for stævnet på kryds og tværs af de forskellige idrætstilbud. 

Publikum

Alle er velkomne som publikum til alt dét, der sker. Lige fra opvisningerne rundt i byen, til streetfodboldturneringen på havnefronten eller udspring i fjorden. 

Publikum kan også købe billetter til shows på Aalborg Stadion eller Gigantium. 

Festerne

Dagene under Landsstævnet bliver afsluttet med musik og underholdning i byrummet. De mange scener på byens pladser fyldes med oplevelser for folk i alle aldre og byder op til fest. 

Scenen er sat på havnefronten i Aalborg, når DGI Landsstævne 2017 for alvor sættes i gang med et forrygende åbningsshow. For første gang nogensinde laves showet i et urbant miljø, og det er derfor en enestående mulighed for at opleve kombinationen af sport og de smukke omgivelser på havnen. 

Læs mere på www.dgi.dk.

Tid og sted: 29. juni - 2. juli 2017, Aalborg

FØLG os og bliv opdateret

 OP