Psssst, husk at Touren kommer til Aalborg

Nyhedsbillede
07.06.2016

Hele Europa ryster af begejstring, når der EM i Frankrig starter lige om lidt. Men det er ikke kun i Frankrig, der er fodboldfeber – det er der også, når DBU Tour kommer til Aalborg.

Det er ved at være sidste udkald, hvis du og dine venner vil være med til årets fodboldfest i Aalborg. For snart går det løs, når DBU Tour den 21.-22. juni kommer til byen. Og her handler det kun om én ting – fodbold!

Den officielle titel som Danmarksmester i Streetfodbold er på højkant, og de skarpeste straffesparkskytter skal findes i VM i Straffe! Og så vil der naturligvis blive vist EM-fodbold på storskærmen, som du kan læne dig tilbage og nyde i Coca Cola loungen.

Og så er der masser af fede gratis aktiviteter, når dit hold ikke lige er på banen.

Få målt, hvor hårdt du sparker i Hyundai Speed Cage – eller hvor hurtigt du dribler igennem vores DBU Driblebane. Du kan også vælge en omgang ”fodboldsquash” på BT Futchi-banen mod dine venner, eller spille 1 mod 1 i DBU Panna Cage.

Og der vil være masser af fedt lir at få fingrene i!

Unibet klæder alle straffesparksskytter på med en goodiebag, og er I rigtig gode, kan I være med i kampen om en valgfri fodboldrejse til 25.000 kr.!

Er du derimod et teknisk geni på Streetbanen, så er der landskampsbilletter til opgøret mellem Danmark-Armenien på højkant, et gavekort til Uno til en værdi af 10.000 kr., Adidias lir og meget, meget mere.

Men husk, at du snart skal slå til for at være med. Brug rabatkoden AALBORG og få 150 i rabat, når du tilmelder dit hold.

Vi glæder os til at se jer!

FØLG os og bliv opdateret

 OP