Lopper på havnen til Aalborg Regatta

Nyhedsbillede
24.04.2017

For første gang til Aalborg Regatta deltager Lopper på havnen, og der bliver rig mulighed for at gøre en god handel!

Det er 5. år det bliver holdt Lopper på havnen, men i år er det 1. gang, at det bliver holdt i forbindelse med Aalborg Regatta. 

Lopper på havnen finder sted lige i hjertet af Aalborg på aktivitetspladsen på havnefronten (ved Elbjørn) søndag den 11. juni kl. 10.00-15.00. 

Her kan du mærke den hyggelige stemning blandt de 100 stande, og der bliver rig mulighed for at finde alt imellem himmel og jord - her står nemlig dem som trænger til at få ryddet op i gemmerne, den rutinerede kræmmer, børnefamilierne som skal have solgt ud for at gøre plads til nyt, pigerne hvis tøjskab er blevet fyldt og mange andre. 

Har du ikke mulighed for at besøge markedet den 11. juni, så fortvivl ej - markedet bliver nemlig afholdt hele 6 søndage i 2017. Læs mere om Lopper på havnen, find datoer og book en stand på www.lopperpaahavnen.dk

 

FØLG os og bliv opdateret

 OP