Venskabsbyer

Fuglefjord, Færøerne - Venskabsby siden 1987

Fuglefjord er en stor smuk bygd på østkysten af Eusturoy på Færøerne ved fjorden af samme navn. Byen breder sig rundt i bunden af bugten, og afstanden er lang fra centrum og havneområdet til de øverste huse. 

Der er mange servicefaciliteter og firmaer i Fuglefjord. På havnen findes både fiskefabrikker, frysehal, fiskemelsfabrik, trawlernetfabrik og oliedepot. 

Ifølge akæologiske udgravninger har Fuglefjord været beboet siden midten af 900-tallet.

I 1985 blev der anlagt en ny bydel, Kampsdalur, 3 km syd for hovedbyen på grund af manglende nye byggemuligheder i selve Fuglefjord. Kampsdalur har udviklet sig til et vigtigt servicecentrum med sportshal, tømmerhandel, håndværksvirksomheder og værksteder. 

Færøerne er opstået som følge af vulkanudbrud, men der har ikke været vulkanske aktiviteter på Færøerne i millioner af år. Syd for Fuglefjord findes Færøernes eneste varmekilde "Varmakelda". Den er ca. 18 grader året rundt, og er den eneste rest af de vulkanske tider. 

Der har været kontakt mellem Fuglefjord og Aalborg siden 1987. Udvekslingerne har bl.a. været deltagelse i Ungdomslegene og indenfor kultur f.eks. korsamarbejde. 

Indbyggere: Ca. 1.500 (2013)
Hjemmeside: www.fuglafjordur.com

FØLG os og bliv opdateret

 OP