Venskabsbyer
Innsbruck, Østrig - Venskabsby siden 1967
Innsbruck er beliggende mellem den tyske og den italienske grænse på den vestlige side af Østrig. Innsbruck er hovedstad i Tyrol-provinsen.
Byen er et vigtigt center for handel og et populært skisportssted. Byen har mange ældre bygninger, herunder den franciskanske kirke og fyrstebolig fra det 15. århundrede med sin berømte balkon og sit gyldne tag.
Beliggende blandt skyhøje bjergtoppe er Innsbruck en attraktiv by, hvor alt er inden for vækkevidde. Innsbruck har etableret sig som et turisthøjdepunkt for sin tradition, kultur og sportsmuligheder. Den fascinerende blanding af bjerge og dale, natur og byliv, kultur og sport gør det til et virkelig fængslende sted.
Innsbruck ligger i en snepudret dalgryde omgivet af alpetoppe. Da Innsbruck var værter ved de olympiske vinterlege i 1964 og 1976 og vinter ungdomslegene, satte det skub i byens og skiområdets infrastruktur, så Innsbruck holder i dag stadig fanen højt som en af Europas store vintersportsbyer. Under EM i fodbold i 2008 blev nogle af de indledende kampe spillet i Innsbruck. Andre store sportsbegivenheder har også fundet sted i byen herunder verdensmesterskaberne i klatring, og i 2018 VM for landevejscykling.
De fem universiteter i Innsbruck har med deres omkring 30.000 studerende en stor indflydelse på bylivet. Leopold Franzens universitet kunne i 2019 fejre sit 350 års jubilæum.
Venskabet mellem Innsbruck og Aalborg begyndte i 1967. Siden har udvekslingerne vært mange, men primært indenfor sport og kultur med udvekslinger blandt kor og bands.
Indbyggere: Ca. 130.000 (2024)
Hjemmeside: www.innsbruck.gv.at
Borgmester: Johannes Anzengruber
Billede: ©Innsbruck Tourismus, Mario Webhofer