Venskabsbyer

Galway Irland

Galway, Irland - Venskabsby siden 1997

Galway ligger ved den irske vestkyst i County Galway i provinsen Connacht. Byens indbyggertal gør den til den tredjestørste by i den Irske Republik næstefter Dublin og Cork. 

Galway ligger på den nordøstlige side af bugten Galway Bay, og floden (som er udsat for tidevandet) Corrib flyder gennem byen og munder ud i bugten. 

Byen har oplevet fænomenal vækst i de seneste år, og er Irlands hurtigst voksende. Galway City er Irlands bankende kulturelle hjerte og har æren af at være den europæiske kulturhovedstad i 2020. Derudover har byen også vundet mange priser der navngiver byen som et af de bedste steder at besøge i løbet af 2020.

Galway by har en stærk lokal økonomi med mange virksomhedssektorer. Galway er præget af et rent miljø, en nænsomt restaureret bymidte, historiske bygninger såsom Lynchs Castle og St. Nicholas-kirken (1320) og en moderne katedral fra 1965. Byen tilbyder noget for enhver smag. En maritim by med et ry som Irlands kulturelle perle. Galway der er kendt for sine venlige mennesker, charmerende gader, kunst, kultur og arv, er en by som ingen anden. Byen har den perfekte blanding mellem det gamle og det nye.

Galway City har en året rundt kalender med kulturelle, kulinariske, kunst- og sportsfestivaler. Mange af dem betragtes som nogle af de bedste i Irland og faktisk også i EuropaByen er bl.a. kendt for sine mange tilbagevendende events som Arts Festival i juli og Oyster Festival i september m.fl. 

Galway har gennem de seneste år, ligesom Aalborg, investeret meget i havneområdet for at skabe en attraktiv havnefront. 

Der findes mange ungdomsuddannelser, et universitet, et teknologisk og et sprogligt institut i Galway. Der er næsten 30.000 studerende på de mange skoler, universitetet ig de øvrige uddannelser. 

Uanset om du vil have unikke femstjernede luksushoteller til et specielt ophold, budgetvenlige hoteller, pubber med værelser, vandrerhjem eller campingpladsophold er Galway City et perfekt sted at bo for alle.

Der har været kontakt mellem Galway og Aalborg siden 1997. Udvekslingerne har bl.a. været indenfor sport og kulutur, men Galway er også en af de byer, som tager imod 1-2 af kommunens kontorelever i forbindelse med udstationering. 

Indbyggere: Ca. 79.934 (2016)
Hjemmeside: www.galway.net

FØLG os og bliv opdateret

 OP